Bevægelse er et mirakelmiddel for krop, hjerne og sind
Forestil dig en skole, hvor børn ikke kun bliver klogere ved at sidde med næsen i bøgerne, men også ved at løbe, hoppe og lege sig til bedre faglige resultater. Det lyder måske modstridende, men forskningen viser, at mere fysisk aktivitet i skoledagen ikke kun fremmer elevernes sundhed, men også styrker deres kognitive udvikling, faglige præstation og trivsel.
Til gavn for læring og kreativitet
Når det gælder skolearbejdet, er der meget at vinde, for fysisk aktivitet har stor betydning for vores hjerner og evnen til at lære. Forskningen viser, at bevægelse gør det nemmere for os at fokusere, koncentrere os, lære nyt og huske det. En omfattende meta-analyse har vist en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og forbedrede kognitive præstationer hos børn i alderen 4-18 år. Børn, der bevægede sig mere, scorede bedre i alt fra IQ til matematik- og verbale tests.(2) Og så er vi mere kreative efter vi har bevæget os. (3,4) Og det er ikke fordi det behøver at være så tidskrævende. Når børn og unge bevæger sig i 12 minutter, forbedres både deres koncentration og læseforståelse. Så lidt som 4 minutters fysisk aktivitet, der svarer til jogging, gør det nemmere at koncentrere sig. (5) Forsøg har vist, at når børn går på et løbebånd i 20 minutter i et tempo, hvor de sveder, men stadig kan tale ubesværet, forbedrer det deres evne til at fokusere og ignorere forstyrrelser. Deres hjerne arbejder hurtigere og mere effektivt efter bevægelse, sammenlignet med når de sidder stille i 20 minutter. (6) Endnu vigtigere er, at børn, der har været fysisk aktive i løbet af et helt skoleår, ikke kun er blevet sundere fysisk, men de er mere opmærksomme og bedre til at holde fokus i undervisningen. (7)
Bevægelse gør os mere intelligente
Meget tyder faktisk også på at fysisk aktivitet kan påvirke vores intelligens. En stor undersøgelse af over 1 million unge svenske mænd på session viste en klar sammenhæng mellem kondition og præstation i intelligenstest. Forskerne gik et skridt videre. De undersøgte en gruppe enæggede tvillinger, der som udgangspunkt er lige intelligente ved fødslen og viste, at den tvilling som havde den bedste kondition, generelt scorede højest i intelligenstesten. (8)
Bevægelse i en investering i fremtidens hjerner
Menneskets hjerne består af 100 milliarder hjerneceller og flere end 100 trillioner forbindelser. Fysisk aktivitet sætter gang i en masse biologiske mekanismer i hjernen. Og her bliver det virkelig spændende. Fysisk aktivitet aktiverer nemlig nogle af de samme områder i hjernen, som vi bruger til at løse komplekse opgaver i matematik og læsning. Det betyder, at når børn bevæger sig mere, styrker de ikke kun deres krop, men også deres hjernekapacitet!
De biologiske mekanismer som sker i hjernen, når vi er fysisk aktive, kan opdeles i umiddelbare og mere langvarige effekter.
Umiddelbare effekter
Når vi er fysisk aktive, øges blodgennemstrømningen og der kommer mere ilt og energi til hjernen. Bevægelsen øger også udskillelsen af signalstofferne dopamin, serotonin, oxytocin, der blandt andet påvirker vores humør og stressniveau i en positiv retning. Bevægelse øger også udskillelsen af Brain Derived Neurotrophic Factor (BDNF) – en slags hjernegødning, der er med i dannelse af nye nerveceller og skabelsen af bedre forbindelser imellem allerede eksisterende hjerneceller. (6,7). Det gavner både læring og hukommelse.
Langvarige effekter
Fysisk aktivitet kan på længere sigt blandt andet medvirke til at der dannes flere blodkar i hjernen, der dannes nye hjerneceller og at forskellige hjerneområder derfor vokser. Det ser blandt andet ud til at børn med bedre kondition har flere hjerneceller i et område der hedder hippocampus sammenlignet med de børn med dårligere kondition. Hippocampus er et hjerneområde som er forbundet med hukommelsen. Og her gælder at jo større jo bedre (12) Herudover medvirker fysisk aktivitet til dannelsen af flere forbindelser mellem hjernecellerne, og til at nervesignalernes hastighed øges i de eksisterende forbindelser. (7,9)
De store forandringer, som ændrer hjernes struktur, tager tid. Det kan tage flere måneder. Med PULS bevæger eleverne sig regelmæssigt gennem hele skoleåret og opnår dermed de største forandringer i hjernen.
Forstil dig hjernen som et Metrosystem
Hver gang vi lærer noget nyt, kræver det, at vi skaber nye forbindelser og styrker de eksisterende forbindelser i hjernen. Forestil dig nu hjernen som et Metrosystem. Passagerne er informationer. Vognene kan køre langsomt og hurtigt. Nettet kan udbygges med flere stationer og flere forbindelser, så systemet dækker mange områder og kobler dem hurtigt til hinanden.
Når vi bevæger os, kommer der fuld fart på vognene. Metrosystemet udbygges og der dannes nye forbindelser. Der kommer flere tog, flere broer og sporene mellem stationerne bliver dybe og varige. Dermed kan der transporteres mere information rundt hurtigere. Bevægelse er med til at skabe nye forbindelser og styrker de eksisterende forbindelser i hjernen.
Øger vores trivsel
Men gevinsterne ved bevægelse stopper ikke her, for vi ved i dag at bevægelse også betyder meget for vores mentale velbefindende. Når børn og unge bevæger sig, føler de sig gladere og når de er gladere, så bevæger de sig mere. (8) Der bliver altså skabt en positiv spiral. Følelser som glæde og tilfredshed bliver større når børnene bevæger sig. (9) Og så bliver de bedre til at regulere deres følelser – bare 30 minutter dagligt ser ud til at have en effekt. (10) Fysisk aktivitet er også særdeles effektiv til at reducere milde til moderate symptomer på stress, angst og depression, som alt for mange unge desværre døjer med i dag. (11)
Bevægelse og kroppen
Fysisk aktivitet med pulsen oppe er ikke bare godt for hjernen, men også kroppen. Bevægelse er sundt, og nødvendigt for en optimal vækst og udvikling af vores skelet, muskulatur, organer og hjerne. Desuden kan fysisk aktivitet bruges som medicin i forebyggelse af en lang række kroniske sygdomme. (13,14)
Alt for mange børn og unge bevæger sig ikke nok
Sundhedsstyrelsen anbefaler børn og unge (5-17-årige) at være fysisk aktive mindst en time om dagen ved moderat til høj intensitet. Mindst tre gange om ugen anbefales det, at der indgår fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed. Som noget nyt anbefaler sundhedsstyrelsen nu også børn og unge at styrke musklerne mindst tre gange om ugen. (10)
Det er kun 27% af børn og unge i Danmark som tilstrækkeligt aktive. Værst ser det ud for 15-årige piger, hvor kun 12% lever op til anbefalingerne. Det fysiske aktivitetsniveau falder gennem hele barndommen, men mest markant hos teenagerne. (11) I takt med at børnene bliver ældre, tilbydes de i stigende grad alternativer til fysisk anstrengende leg og transport, så som computerspil, sociale medier, fjernsyn etc. Desuden er det også blandt teenagerne, at der sker det største frafald i deltagelse i idrætsforeninger. (12) Derfor giver det ekstra god mening at lave tiltag som PULS for eleverne i de større klasser.
Hvorfor bruge skolen som arena?
Skolen er en arena, hvor der kan laves en bevægelsesindsats, der rammer langt de fleste børn – også de allermest inaktive, som virkelig har brug for det.
Der er stærk evidens for, at fysisk træning i skoletiden, kan have en positiv effekt på både sundhed og trivsel. Desuden er der evidens for at fysisk træning i skolen faktisk kan styrke den faglige præstation (13), og at tid taget fra boglig undervisning til fordel for fysisk aktivitet, i hvert fald ikke nedsætter faglig præstation i skolen. (6)
Selvom nogle måske vil mene, at mere tid i klasseværelset uden afbrydelser giver bedre resultater, viser studier det modsatte. Elever, der deltager i regelmæssig, energisk fysisk aktivitet, klarer sig ofte bedre end deres stillesiddende kammerater. Så hvorfor ikke se idræt og fysisk aktivitet som en investering i børns fremtid?
TAK TIL PARTNERNE
OG FOR STØTTEN TIL SUNDHEDSSTYRELSEN
Referencer
- Chris MacDonald. Ikke til forhandling. 1. udgave. 2020.
- Sibley BA, Etnier JL. The Relationship between Physical Activity and Cognition in Children: A Meta-Analysis. Pediatric Exercise Science. august 2003;15(3):243–56.
- Martin KE, Smith J. Brain Boost – how sport and physical activity enhance children’s learning [Internet]. 2015; Tilgængelig hos: https://www.dlgsc.wa.gov.au/docs/default-source/sport-and-recreation/brain-boost—how-sport-and-physical-activity-enhance-childrens-learning.pdf?sfvrsn=c9c8f9d1_1
- Hillman CH, Erickson KI, Kramer AF. Be smart, exercise your heart: exercise effects on brain and cognition. Nat Rev Neurosci. januar 2008;9(1):58–65.
- Ma JK, Le Mare L, Gurd BJ. Four minutes of in-class high-intensity interval activity improves selective attention in 9- to 11-year olds. Appl Physiol Nutr Metab. marts 2015;40(3):238–44.
- Hillman CH, Pontifex MB, Raine LB, Castelli DM, Hall EE, Kramer AF. The effect of acute treadmill walking on cognitive control and academic achievement in preadolescent children. Neuroscience. marts 2009;159(3):1044–54.
- Hillman CH, Pontifex MB, Castelli DM, Khan NA, Raine LB, Scudder MR, m.fl. Effects of the FITKids Randomized Controlled Trial on Executive Control and Brain Function. Pediatrics. 1. oktober 2014;134(4):e1063–71.
- Van Woudenberg TJ, Bevelander KE, Burk WJ, Buijzen M. The reciprocal effects of physical activity and happiness in adolescents. Int J Behav Nutr Phys Act. december 2020;17(1):147.
- Li J, Huang Z, Si W, Shao T. The Effects of Physical Activity on Positive Emotions in Children and Adolescents: A Systematic Review and Meta-Analysis. IJERPH. 30. oktober 2022;19(21):14185.
- Bernstein EE, McNally RJ. Acute aerobic exercise helps overcome emotion regulation deficits. Cognition and Emotion. 19. maj 2017;31(4):834–43.
- Singh B, Olds T, Curtis R, Dumuid D, Virgara R, Watson A, m.fl. Effectiveness of physical activity interventions for improving depression, anxiety and distress: an overview of systematic reviews. Br J Sports Med. september 2023;57(18):1203–9.
- Botdorf M, Canada KL, Riggins T. A meta‐analysis of the relation between hippocampal volume and memory ability in typically developing children and adolescents. Hippocampus. maj 2022;32(5):386–400.
- Pedersen BK, Andersen LB. Fysisk aktivitet – Håndbog om forebyggelse og behandling. 4.0. Bd. 2018. Sundhedsstyrelsen; 2018. 494 s.
- Ahrensberg H, Mette Toftager, Bjørk Petersen C. Fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) – Viden om sundhed og forebyggelse [Internet]. Sundhedsstyrelsen; 2023. Tilgængelig hos: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Fysisk-aktivitet/Fysisk-aktivitet-5-17-aar.ashx?sc_lang=da&hash=28498F97A7310B2C520CF0DF38CBEA73
