Hvorfor indføre senere mødetider?
Søvn er en helt afgørende faktor for at kunne trives godt mentalt, socialt og fysisk.
Et stigende antal børn og unge sover i dag for lidt. På samme tid ser vi, at flere og flere unge mistrives.
Ved at lade teenagerne møde senere i skole om morgen, får de mulighed for at sove mere og det kan have en stor positiv effekt på deres trivsel, læring og sociale relationer.
Vores arbejde
I Just Human arbejder vi for at fremme børn og unges trivsel, derfor har vi gennem flere år arbejdet med søvn og med at inspirere skoler og beslutningstagere til at overveje, at indføre senere mødetider.
For 4-5 år siden oplevede vi i høj grad, at skolerne var lukkede overfor ideen. De så simpelthen kun udfordringer, og havde svært ved at få øje for de mange positive potentialer det vil kunne afføde.
Siden da er der kommet større fokus på hvad vi kan gøre, for at understøtte unges trivsel og hjælpe dem godt på vej. Her har mange nu fået øjnene op for søvns relation til trivslen og dermed også for de muligheder og potentialer, der ligger i at lave et strukturelt tiltag, hvor man lader de unge møde senere.
Mange unge sover for lidt
Unge i alderen 14-17 år anbefales at sove mellem 8-10 timer hver nat, mens det for 18+ anbefales at sove mellem 7-9 timer.
Et stigende antal unge sover desværre ikke tilstrækkeligt. Det ses bl.a. i den nyeste rapport fra VIVE: Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022.
Allerede i 2017 viste VIVE, at hver tredje i 11-19-årsalderen, fik for lidt søvn i forhold til det anbefalede. 2021-undersøgelsen viser, at det desværre er gået den forkerte vej for de 11- og de 15-årige.
Blandt de 11-årige ses en stigning fra 20% i 2017 til 30% i 2021 der sover for lidt. Blandt de 15-årige er andelen, der får for lidt søvn, steget fra 47% til hele 59%.
*tal fra VIVE, grafik fra TV2 News
Sovemønstret har sammenhæng med børnenes og de unges skærmforbrug. Det ses at andelen, der ikke får tilstrækkeligt med søvn, stiger med tid brugt på TV, spil, YouTube m.m.
Genetisk betinget døgnrytme
De 13-21-åriges hjerner undergår et særligt biologisk faseskift – en forskydelse af døgnrytmen – hvor de ikke er i stand til at falde i søvn før omkring midnat eller senere, og de har tilsvarende meget vanskeligt ved at vågne og være klare i hovederne om morgenen.
Det drejer sig bl.a. om udskillelsen af det søvnfremmende hormon melatonin. Derudover sker der også en forsinkelse, i aktiveringen af den mekanisme, der hjælper hjernen til at vågne og være opmærksom om morgenen. Her er tale om hormonet kortisol, samt en proces man kalder circadian wake drive. Disse mekanismer gør tilsammen at teenagerne har svært ved at falde i søvn lige så tidligt som os voksne, og tilsvarende har svært ved at komme op i gear om morgenen.
“Det er altså et biologisk faktum og ikke en diskussion om holdninger. Det er faktisk hårdere at stå tidligt op, når man er teenager. Det er sværere at vågne, og derfor ser vi også, at mange elever i de år er meget uoplagte de første timer om morgenen.”
Når vi samtidig ved, at teenagere har brug for omkring 9 timers søvn, skal der ikke meget til for at regne ud, at de unge umuligt kan være veludhvilede og klar til læring klokken 8 om morgenen.
Der er mange fejlagtige myter om senere mødetider
Se ekspert i anvendt kronobiologi, Camilla Kring punktere flere af dem her:
Går de unge ikke bare endnu senere i seng?
I debatten om senere mødetider, ser vi af og til en bekymring for at en senere mødetid vil få teenagerne til at gå endnu senere i seng end nu. Flere studier har imidlertid vist en signifikant positiv sammenhæng mellem senere mødetid og total søvnlængde hos unge. Se f.eks. S.J. Crowley et al. / Sleep Medicine 8 (2007). Herudover har bl.a. Th. Langs Skole i Silkeborg og Islev Skole i Rødovre oplevet at de unge som får lov at møde en time senere, går i seng på nogenlunde samme tid som før og dermed reelt får en times ekstra søvn. Læs mere om erfaringerne fra Islev Skole i Skolemontor.
Er der tid til fritidsaktiviteter?
Det er selvfølgelig afgørende at det ikke ender med at børn og unge får så sent fri fra skole, at de ikke kan finde tid til at deltage i f.eks. foreningslivet i deres fritid.
De eksempler vi kender fra Danmark, er det faktisk lykkes at skrue det sammen på en måde hvor eleverne ikke får senere fri fra skole.
Faktisk er oplevelsen på de danske skoler der har indført senere mødetider, at undervisningen bliver langt mere effektiv på en måde at man faktisk når at have mere fagligt indhold på kortere tid. Derudover viser erfaringerne også at mange elever faktisk ender med at have færre lektier med hjem da de simpelhent når meget mere ovre i skolen. Så det vil jo ligefrem betyde at der vil være MERE tid til fritidsaktiviteter efter skole.
Curler vi ikke bare de unge?
Nej tvært imod. For det første skal de jo stadig stå op og møde på et bestemt tidspunkt. Det er bare et tidspunkt, der i højere grad tilgodeser deres biologiske rytme.
Faktisk betyder det jo for mange elever at de selv skal klare flere ting om morgenen fordi deres forældre er taget på arbejde. Når de selv skal stå for at komme op, i bad og i tøjet, få spist morgenmad og komme ud ad døren i rette tid, så er der faktisk tale om et øjet dannelsesmæssigt aspekt. De bliver mere selvstændige og bedre rustet til at klare ting uden hjælp fra deres forældre.
Hvad så når de møder arbejdsmarkedet?
Den biologiske forskydning af døgnrytmen, der typisk indtræder i puberteten, vil helt af sig selv pusle sig på plads igen, i takt med at man bliver voksen. Så fra begyndelsen af 20’erne og op begynder det igen at blive nemmere at være klar klokken 8 om morgenen.
Skoler og kommuner beslutter selv mødetider
Undervisningsministeriet skriver at:
“Der er kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. Det er op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og kommunerne beslutter, hvor mange og lange skoledage elever skal have. Kommunerne kan således for eksempel vælge at operere med flere skoledage end normalt, hvorved dagene hver især kan blive lidt kortere.”
Se denne eksplainervideo om senere mødetider
Lyt til podcasten ‘Lærerværelset’ om senere mødetider
Brug for sparring?
Vi bliver ofte kontaktet af skoler, kommuner, ungepaneler og lokalpolitikere, der er nysgerrige på hvad det kræver at komme igang med at implementere senere mødetider og hvordan de skal gribe det an.
Det hjælper vi gerne med.
Kontakt projektleder for Just Humans søvnindsatser,
Eva Molin på em@justhuman.dk
Måske er du også interesseret i:
Med vores GRATIS undervisningsmateriale ‘ReloadMe’, kan I sætte fokus på elevernes trivsel i relation til søvn og det digitale liv. Undervisningsmaterialerne henvender sig til udskoling og ungdomsuddannelser.
